Leasing

Cleaningshop samarbejder med et leasingselskab omkring finansiering af rengøringsmaskiner og -udstyr. Den helt korte historie er, at vi tilbyder en løsning, som kan sammenlignes med en billig afbetalingsordning. Du betaler et beløb hver måned i fx 24 eller 36 måneder til leasingselskabet for at bruge maskinen/maskinerne, som du har valgt, og derefter køber du den/dem fri til dit firma for restværdien på fx 500 kroner.

De fleste af vores maskiner holder let 5-6 år trods intensiv anvendelse (er du lidt flink ved maskinerne, kan de holde meget længere), og hvis du betaler maskinen af med leasing over 36 måneder, har du derefter maskinen gratis i nogle år. I de 36 måneder, hvor du reelt betaler udstyret, kan ydelsen være så lille, at du ikke kan mærke den i din forretning.

Eksempel: Du vælger maskine + tilbehør for 20.000 kr. Du får en leasingaftale på ca. 650 kr per måned i 36 måneder uden udbetaling – altså uden “særlig førstegangsydelse”. I de 36 måneder er maskinen formelt ejet af leasingselskabet, og efter perioden kan du købe maskinen ud til 500 kr. Den samlede betaling i perioden vil naturligvis blive lidt højere, end hvis du betaler købssummen, men de samlede renter og udgifter til løsningen i eksemplet er ca 2 store fadøl hver måned, så hvis du har noget andet at investere de 20.000 kr i, så kan det være en fin ide for at skåne din virksomheds likviditet.

Med anvendelse af leasingordningen, kan du også få en udvidet service- eller garantiordning inkluderet i hele perioden (mod lille merpris) ligesom en billig forsikring er en mulighed – eller sågar en betingelse afhængigt af dine nuværende forsikringer.

Hvad er de negative sider ved leasing?

  1. Du betaler lidt ekstra i form af indbyggede renter i modellen som beskrevet ovenfor – dog væsentligt lavere, end hvis du skal låne pengene.
  2. Dit firma skal godkendes af leasingfirmaet til ordningen. Hvis firmaets økonomi er alt for dårlig, kan du blive afvist som kandidat til leasing.
  3. Det kan være, at selskabet vil kræve at få lov til at forsikre din maskine – fx for 75 kr per måned, som du skal betale. Dette er for at undgå den dumme situation, at ingen kan gøre rent og der opstår en diskussion om penge, hvis maskinen nu bliver stjålet i leasingperioden. Forsikringen kan på den måde fint vise sig at være en fordel for dig i stedet for en ulempe.

Du vælger selv. Hos Cleaningshop leaser vi alt det, vi kan – både ind og ud af huset: Vores biler er på leasingkontrakter og vi leaser gerne maskiner til vores egne kunder for at reducere pengebindingen.